I denne første episode af Ledelse i bevægelse deler ultraløber og erhvervspsykolog Henrik Elsie Andersen sine erfaringer inden for ledelse og langdistanceløb. Sammen med Henrik, udforsker jeg, jeres vært Martin Ellemann Olesen, hvordan løb og ledelse overlapper, og hvordan både fysisk aktivitet og mental udvikling spiller en rolle i begge verdener.
I episoden får du bl.a. svar på;
- Hvilke krav stilles der til moderne topledere?
- Hvad kan man lære om ledelse ved at løbe 1.700 km?
- Hvorfor er det vigtigt at være realistisk, både som leder og som løber?
- Hvorfor er det også vigtig for ledere at restituere?
- Hvor vigtigt er det at være en del af et team som topleder?
- Hvorfor er det vigtigt at kende sit formål?
- hvordan har kravene til ledere har ændret sig efter Covid-19?
Henrik fortæller også om sin rejse til at blive ultraløber og hvordan løb og ledelse blev en del af hans liv. Han fortæller bl.a. om sine oplevelser med ledelse i forsvaret og deler en række indsigter fra sin bog “Ultraløb, ledelse og udvikling”, der udforsker sammenhængene mellem ultraløb og ledelse.
Afslutningvis fortæller Henriks om sit næste projekt, som er at løbe Danmark rundt for at skabe opmærksomhed om initiativet Indre Styrke, som har til formål at forbedre trivslen for børn i udskolingen. Følg Henriks rejse og støt initiativet på https://www.loebdanmarkrundt.dk/.
Har du kommentarer eller spørgsmål til episoden eller forslag til en interessant gæst? Brug kontaktformularen her på sitet eller kontakt mig via LinkedIn.
Jeg vil også blive enorm glad, hvis du vil dele, skrive en anmeldelse eller rate podcasten på din foretrukne platform, da det hjælper andre med at finde den.
På forhånd tak og på genhør i næste episode.
Martin
Relevante links: